Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis koder til http://dkap.dk/

Nyhedsbrev

Information

Følg os på Facebook

Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Om CKU og DreamCenter

Søren Lynges firmadomicil ligger i Ballerup og hedder “DreamCenter”. På DreamCenter findes Søren Lynges virksomhed CKU, Center for Kognitiv Udvikling. Virksomheden har til formål, at hjælpe mennesker nemmere, mere problemfrit og lykkeligere gennem livet, gennem foredrag, bøger og diverse undervisningsmaterialer. På Stedet har Søren Lynge også et botilbud for unge mellem 15 og 23 år.

Mere om DreamCenter

I 2004 stod Søren Lynge med massive pladsproblemer. Den daværende administrationsbolig var blevet for lille, da efterspørgslen efter relevant rådgivning greb om sig. Derfor ledte han efter en stor ejendom med masser af areal, for visionen stod klar. Vi ønskede at skabe de bedste faciliteter og rammer, for at mennesker kunne få hjælp til et godt liv..

Her på DreamCenteret er mennesket i centrum, og vi gør en indsats for at forandre menneskers liv. Vi går meget op i resultater og positiv livsforandring. På den baggrund ønskede vi de bedste rammer for at skabe de bedste resultater. I samarbejde med vores revisor fik vi lagt budgetter. På daværende tidspunkt var der ingen, der kunne forstå, at vi ville lave noget luksuriøst og ekstraordinært for mennesker med ondt i hjertet. De fleste sagde, at vi i stedet kunne købe noget gammelt faldefærdigt ”bras”. Men Søren Lynges hjerte bankede for noget helt andet.

Han drømte om at skabe rammer for mennesker, som sprudlede af, at man ønskede det bedste for dem. Søren Lynge håbede på, at kunne få finansiering til lækre lokaler og diverse sportsaktiviteter. For Søren var det vigtigt, at der blev udført et byggeri, der signalerede kvalitet til både brugere og ansatte på Dreamcenteret. Efter flere ansøgninger om tilskud stod det klart. Ingen ville give støtte til projektet, så han måtte finansiere det hele selv. Samtidig var det umuligt at finde en ejendom til formålet, som ikke var gammel og kostede langt over budgettet.

I julen 2004 lykkes det endelig at finde en gård, som havde været til salg i Ballerup i 1½ år. Ingen havde haft mod på at købe den, idet den var for faldefærdig og stor. Da Søren så den, forestillede han sig, hvor flot den kunne blive. Alle grinte, og ingen kunne tage den faldefærdige gård seriøst. Der var ingen tvivl om, at uden et stort godt netværk samt trofaste medarbejdere ville projektet ikke kunne lykkes, men Søren vovede skridtet.

I julen 2004 købte Søren så gården. Alle omkring ham skreg af grin. Men i hjertet vidste han, at det nok skulle blive godt. Vigtige nøglepersoner, mange frivillige, samt endnu flere venner og diverse virksomheder var klar til at hjælpe.

Det første halvår af 2005 brugte vi tiden på at få godkendelser til rive bygninger delvist ned. I starten lavede vi mange modelbyggerier samt projektplaner, og Ballerup kommune blev også inddraget i drømmene. Gennem et sundt fællesskab og gå-på-mod begyndte den store proces. Hver dag arbejdede vi intenst bygning for bygning. Processen var hård.

Pengene til projektet var til tider svære at indtjene, og mange troede ikke på, at projektet kunne ende godt. To gode medarbejdere forlod os, idet forløbet var for hårdt. Det gjorde, at der måtte arbejdes ekstra hårdt og intenst for at oparbejde et budget, som kunne finansiere alle udgifterne. Da Søren lagde sig i sengen om aftenen, kunne han til tider godt have sine tvivl. "Men, når jeg tænkte på, hvor mange mennesker i Danmark, der kunne få glæde af vores kommende firmadomicil, så var det satsningen og kampen værd", siger Søren Lynge.

Det var hårdt at bygge mit DreamCenter, fordi jeg brugte mange af mine resurser på at byggeplanlægge, og samtidig måtte vi forøge vores omsætning med 25% for at kunne klare omkostningerne. Det resulterede i en noget hård hverdag med ekstra mange foredrag og konsulentløsninger for kommuner og private hver dag. I dag, 12 år efter, var det de rigtige skridt, der blev taget. Søren Lynges DreamCenter har stået endeligt færdig siden 2010. I dag har vi hjulpet mange tusinde mennesker og virksomheder i at optimere deres færdigheder. Vi hjælper mennesker til at ”glide” nemmere, mere problemfrit og lykkeligere gennem livet. DreamCenter ejes i dag af CKU, Center for Kognitiv Udvikling. Her arbejder Søren Lynge og hans 10 medarbejdere samt konsulenter.