Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Information

Mest solgte

Følg os på Facebook

Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Anbefalinger

Hej, jeg er fra Fjordvang Ungdomsskole, jeg føler mig allerede forandret. Efter dit foredrag blev jeg glad og positiv, og det skræmte mig lidt da jeg opdagede, at jeg faktisk havde glemt hvordan det føles at være rigtig glad! Du har givet mig et skub i retningen mod et bedre liv, det kan jeg mærke!

Tak!

Claus Andreasen

Hermed en lille anbefaling af Søren foredrag:

Jeg kan varmt anbefale et foredrag med Søren Lynge på en Social-og Sundhedsskole. Alle elever var meget begejstret for hans foredrag og fik hver især noget med derfra. Om man er elev på sundhedshjælper uddannelsen eller pædagogisk assistent uddannelsen, så retter foredrager sig rigtig godt til eleverne. Jeg har som leder efterfølgende kun fået rosende ord for at have fundet en foredragsholder, der kan fange alle på en gang, og tilmed tilføje positivitet og begejstring på et plan, som er svært at beskrive. Aldrig har jeg set vores elever flokkedes på den måde jeg oplevede her, for at købe en bog til egen personlig brug

– det var en ren fornøjelse.

Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

Rikke Krogh, Uddannelsesleder

Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdeling, Ydesvej 1, 8500 Grenaa Foredrag med Søren Lynge Ribe Katedralskole havde d. 28. marts 2015 besøg af Søren Lynge til et halvanden timer langt foredrag. Efter hæsblæsende femten minutter med en højt talende, gestikulerende spradebasse af en foredragsholder ændrede foredragets tone karakter, og der kom mere seriøst indhold, som eleverne kunne forholde sig til og bruge til noget. På det tidspunkt var især hf-eleverne fanget. Seriøsiteten i foredraget blev krydret med personlige beretninger og meget kontante holdninger, som holdt elevernes opmærksomhed. Søren Lynge omtalte ikke bare det dårlige ved stofmisbrug, kriminalitet, manglende tagen stilling til eget liv, han gav også eleverne redskaberne til at komme ud af fastlåste situationer.

At hive sig selv op ved hårene og slippe gamle mønstre er ikke let – slet ikke for en ung og ikke færdigudviklet personlighed. Her er de redskaber, som han præsenterer i foredraget og senere udfolder i sine bøger, geniale. 

En elev fra 1.hf har efterfølgende skrevet: ”For mig var det meget mere end bare et foredrag. Søren Lynge talte virkelig til mit indre jeg, og jeg følte virkelig, at jeg kunne gøre en forskel for mig selv. Jeg går til psykolog og har været der mange gange nu, men følte, at hans ene foredrag hjalp mere end alle de gange, jeg har været afsted til psykolog. Da foredraget var slut, følte jeg mig tom. Jeg ville høre meget mere. Jeg syntes, det var så spændende, så jeg købte 3 bøger med det samme, for at oplevelsen ikke skulle slutte.” Simon. 

En opfølgende snak med en hf-klasse gav følgende udsagn: ”Det var fængende – det er ærgerligt og synd for dem, der ikke var til stede” og ”Det var godt, at Søren Lynge inddrog sig selv og også havde Daniel med.”

Ud fra skolens hf’eres synspunkt var det et meget relevant foredrag, og de følte virkelig, at der blev talt dem i et sprog, de kunne forstå, og det rykkede noget ved flere af dem. 

Ledelseskontoret Ellen Madsen

”Tak for en helt igennem fantastisk dag. Både elever og lærer gav god respons på foredraget, som gik rent ind hos de unge. Søren formår at henvende sig til dem i et direkte sprog og taler ind i en virkelighed de fleste kan genkende – samtidig med at han tillader dem distancen der gør, at de kan relatere uden at blive bragt så meget i spil, at det bliver tungt.

En elev mente, at Søren burde være stand up’per. En anden mente at det slog ”rygekurset”J Som lærer synes jeg, at foredraget ramte lige ind i noget, jeg ikke oplever som nemt at formidle til vores elever uden at blive belærende. Søren har en facon, der gør, at han omgående fanger deres opmærksomhed og skaber et genkendeligt univers, hvor vi kan grine lidt af os selv.

Foredraget kommer langt omkring det vilkår mange unge er ung på. Både lærere og elever fik inspiration med til refleksion og eftertanke. Uden tvivl en af de bedste arrangementer, jeg har tilbudt eleverne.” 

Venlig hilsen

Heidi Merethe Kallesøe Møller

Afdelingsleder
Børn & Kultur
Ungdomsskolen
Grønlandsparken 300
6715 Esbjerg N

”SOSU C har haft Søren Lynge ude til to foredrag. Et for vores elever, og et for personalet. Jeg hørte kun ”personale” foredraget. Ifølge kolleger, der hørte begge foredrag var første elevrettede foredrag mere ”stand up” show. Dvs. budskaberne var pakket ind i mere humor og kvikhed. ”Man kunne høre en knappenål falde til gulvet”, sagde min kollega. Eleverne sad musestille og levede med de 1½ time foredraget varede. Det sker yderst sjældent i undervisningssammenhæng! Jeg hørte flere elever komme og takke Søren efter endt foredrag. Personale foredraget var vedkommende. Som Søren Lynge selv siger, så er det ikke raketvidenskab, og dele af budskaberne er meget banale. Budskaberne er almen menneskelige og også ”vi voksne” reflekterer over dem, men det er indlysende, at Søren Lynge kan noget med de mennesker. Han når dem! De spejler sig positivt i ham og hans budskaber.”

Venlig hilsen

Annie Philipsen

PR & international medarbejer